NIVEAUVURDERET
Niveauvurdering
Frisøruddannelsen hos International Training Academy, Beauty and Style, er i 2022 blevet vurderet til niveau 4 under Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. I det offentlige uddannelsessystem er f.eks. erhvervsuddannelser/erhvervsakademiuddannelser indplaceret på niveau 4/5. Vurderingen er pt. landets eneste for en privat frisøruddannelse og på samme niveau som den offentlige frisøruddannelse.
​
Hvem foretager niveauvurderinger?
Vurderingen af offentlige og private uddannelser foretages af Danmarks Akkrediteringsinstitution, der en selvstændig og fagligt uafhængig institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det primære formål med niveauvurderinger af private uddannelser m.fl. er at synliggøre sværhedsgraden af læringsudbyttet og give et bedre overblik over det private uddannelsesmarked.
Hvorfor niveauvurderes uddannelser?
Det primære formål med niveauvurderinger af private uddannelser m.fl. er at synliggøre sværhedsgraden af læringsudbyttet og give et bedre overblik over det private uddannelsesmarked.
Niveauvurderinger af private uddannelser vil styrke mulighederne for samspil mellem private og offentlige uddannelser, fx ved meritvurderinger og realkompetencevurderinger, og dermed give bedre muligheder for sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked i et livslangt læringsperspektiv.
​
Hvad får du af en niveaugvurderet uddannelse?
Niveauvurderingerne er en styrket forbrugeroplysning, og kan samtidig være med til at understøtte, at uddannelserne arbejder systematisk med læringsudbytte og sikring af kvalitet.
Hvad er
Kvalifikationsrammen for Livslang Læring?
Kvalifikationsrammen for Livslang Læring er et redskab, der giver et overblik over de otte uddannelsesniveauer, vi har i Danmark – fra folkeskole til Ph.d.-uddannelse.
​
Kvalifikationsrammen for Livslang Læring giver et overblik over det danske uddannelsessystem, og de offentligt godkendte uddannelsesbeviser og grader. Kvalifikationsrammen kan ses som en stige, hvor det samlede læringsudbytte gradvist stiger fra niveau 1 til niveau 8. Kvalifikationsrammen gør det derfor også nemmere at finde ud af, hvordan uddannelser kan bygge videre på de kvalifikationer, man allerede har.
​
Nedenstående oversigt viser de otte niveauer, og hvilke offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem, der er indplaceret på dem.
Vi har uddannet frisører i mere end 39 år
Drømmer du om at blive frisør? Så er du landet det helt rigtige sted. Hos International Training Academy har vi et stærkt fokus på praktisk træning og erfaring. Undervisningen er en kombination af teoretisk og praktisk læring efter principperne for mesterlære.
Vores frisøruddannelse er niveauvurderet af Danmark Akkrediteringsinstitution på kvalifikationsniveau 4.
Med en uddannelse fra International Training Academy får du jobgaranti. Du kan læse mere om jobgarantien her.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en verden af skønhed!